Brugervenlig emballage – valg af grafik og farver

 

Grafik og farvevalg er ekstremt vigtigt for brugerens forståelse af en emballage. Brugertest viser, at forbrugerne ofte ikke benytter de åbningsmekanismer, som er indbygget i emballagen. Derfor er det vigtigt, at åbningsmekanismen fremgår tydeligt i form af tydelig markering og kontraster på emballagen.

 

Ofte er form, farve eller tekst, som ellers skulle instruere forbrugerne, skjult til fordel for et flot helhedsindtryk af emballagen. Det er vigtigt at markere, hvor åbningsmekanismen er på emballagen, og på nogle emballagetyper kan det desuden med fordel tydeliggøres, hvordan emballagen skal vende og holdes, når den åbnes. Samtidig er det også vigtigt, at grafikken på emballagen understøtter udformningen, så emballagen åbnes som tiltænkt, og der ikke bruges unødige kræfter.

 

Nedenfor er eksempler på god og dårlig udnyttelse af grafik og farvevalg på emballager, som tydeliggør hvor og hvordan emballagen åbnes.

Grafik

 

 

Gode råd til bedre grafik og farve på emballagen

  • Letlæselig instruktion – gør det nemt at åbne emballagen.
  • Simpel og tydelig grafik på åbningsmekanismen – lav kontraster på låget/snippen.
  • Tydelig grafik – grafikken, der antyder åbningen, skal stå i kontrast til resten af emballagen.
  • Tydelig skrift – brug kontraster. Skrift læses bedst mørk på lys eller omvendt.
  • Undlad/nedton unødig information på emballagen – så åbningsvejledningen træder tydeligt frem.
  • Stor skrift – sørg for at skriften er letlæselig.

 

Husk altid at teste nye tiltag på emballagen så det sikres, at de virker efter hensigten.

 

______________________________________________

 

 

 

 

Se eksempler på, hvordan forbrugerne opfatter åbningsvejledningen på emballage.