Gode historier

 

Her er eksempler på emballageudviklinger, hvor brugervenlig har været omdrejningspunktet. Brug disse cases til at se hvordan andre har gjort, inden I selv skal i gang med at udvikle mere brugervenlig emballage. Klik på de orange links nederst for at læse virksomhedernes egne casbeskrivelser.

 

 

 

3-stjernet

 

 

3-Stjernet

3-Stjernet ønskede med udvikling af en ny brugervenlig emballage at gå direkte ind i kategorien “almindeligt pålæg” med en decideret nyhed. Målet var at skabe en unik plads i markedet, hvor nyheden ikke er produktet, men emballagen. Motivationen for at igangsætte udviklingsprocessen var den massive efterspørgsel fra forbrugerne og div. interesseorganisationer efter brugervenlig emballage – især fra ældre og gigtbesværede.

 

Læs hele casen her: Alle tiders emballage fra 3-Stjernet (PDF 20 sider)

 

Paintainer

 

 

Superfos

Superfos ønskede at gøre den nuværende emballage mere moderne og brugervenlig. Målet med det nye optimerede emballagedesign var at blive set som et alternativ til tradetionelle metalemballager som samtidig ville understrege positionen som en innovativ virksomhed med fokus på bæredygtighed, effektiv supply chain, høj kvalitet og størk marketing profil. Desuden ønskede man også med den nye emballage at reducere produktions-omkostningerne.

 

Læs hele casen her: Superfos’ nye Paintainer (PDF 11 sider)